






Allergivenlig rullemadras TempraKon med NOMITE
Temprakon 90x200
Rullemadras / downtopper med aktiv temperaturregulering. En rullemadras bliver ofte også kaldt en madrasbeskytter, da rullemadrassen beskytter den faste madras mod sved, savl, fugt, snavs, slidtage, uheld af forskellige arter osv. Og dermed forlænger rullemadrassen den faste madras´ levetid.
Rullemadrassen lægges altså oven på din almindelige madras/topmadras.
Betrækket på lige præcis denne rullemadras (og den primære årsag til at den er udvalgt af Astma Allergi Shoppen) er lavet ekstra fint og har opnået NOMITE certificeringen - der er altså brugt ekstra mange tråde pr. centimeter stof, hvor trådene ligger så tæt, så husstøvmider ikke kan trænge igennem betrækket.
Når du lægger dig på rullemadrassen, føles den umiddelbar kold, men efterhånden som den optager din varme, begynder den at regulere din temperatur, så du bliver sval, når du er varm, og lun når du er kold. Ret genialt 💪.
Rullemadrassen er udstyret med elastikker i hjørnerne, så rullemadrassen forbliver liggende fast på din faste madras/topmadras.
Specifikationer
Fyld: 60% hvide andedun / 40% småfjer
Vår/stof: 100% bomuld / TempraCool. 5 x 10 kassetter
Vævning: Cambric
Yarn Count: 40 x 40
Piping: Hvid
Certificeringer: DownPass, Oeko-Tex Standard 100 - klasse I, Nomite, Downafresh, Space Foundation
Oprindelse: Designet i Danmark
Kan vaskes ved 60 grader. Det er en god idé at strække ud i den under tørring, for at undgå den kryber (det gør bomuld jo).