Er du på vagt?

Er du i konstant alarmberedskab?

Jeg er mor til Elliot på 8 år, som er multiallergiker og som desværre har været afsted nogle gange med ambulancen, med anafylaktisk chock. 

Der er aldrig noget tidspunkt på året hvor vi sådan rigtig kan tage paraderne ned. Om sommeren ved vi aldrig hvornår de ringer fra skolen og siger han ikke kan se ud af øjnene. Vi ved heller ikke helt hvad der sker når han tager på tur i skoven - nogle gange udløser det kraftigt nældefeber på halsen. 

Vinteren er også temmelig uforudsigelig, for der er han meget mere indefor. Hjemme ved os selv, gør vi alt hvad der står i vores magt for at minimere husstøvmider og andre allergifremkaldende bæster, men vi kan jo ikke helt styre hvor grundigt der bliver gjort rent hjemme ved legekammeraterne. Nogle gange kan det også være lidt svært at holde styr på hvem der har hund, kat, kanin. 

Og så er der alle fødselsdagene, legeaftalerne, sommerlejrene, udflugterne med skolen, de mange u-overvågede timer på fritten. Jeg ved aldrig helt hvad der kan ske, jeg ved bare, at sandsynligheden for at der sker noget, er noget højere for mit barn. 

På Astma Allergi Shoppen har jeg samlet nogle produkter der kan gøre hverdagen lidt mere sikker. Også for dig som voksen med allergi eller astma. Det ser måske umiddelbart ikke lige ud af meget, men det er faktisk nogle produkter der kan gøre en ret stor forskel. 


En simpel badge der gør opmærksom på allergien eller astmaen, gør faktisk en rigtig stor forskel. Det er noget folk ser og bliver ekstra opmærksom. Det er både godt forebyggende, men også hvis du eller dit barn får en allergisk reaktion eller astmatisk anfald, så ved folk hurtigt hvad der er galt og ved hvad de skal lede efter i din taske, eller sige til alarmcentralen. 

Samme effekt har et armbånd, hvor der står helt præcist hvad de skal gøre hvis der er tale om en allergisk reaktion eller et astmatisk anfald. 

Noget der også har fungeret godt for os er en plakat, der hænger rundt omkring på skolen og på fritidshjemmet (før hang den i børnehaven). Her bliver lærer, vikarer og andet personale konstant mindet om min søns allergier. Og plakaten gør det nemt for dem hurtigt at få overblikket over hvad de skal gøre hvis de oplever en allergisk reaktion eller et astmaanfald.