Hvilken allergivenlig dyne og pude skal jeg vælge?

Der er et hav af dyner og puder på markedet der stort set alle hævder at være 'allergivenlig', så hvad skal man vælge hvis man har allergi!?

Silke

Silkedyne og pude er god til dig med eksem, men jeg vil ikke anbefale det til dig med husstøvmideallergi.

Det vælter i hvertfald ikke frem med evidens for at husstøvmider ikke kan leve i silkedyner. Til gengæld er der rigeligt evidens for, at husstøvmiderne dør når de bliver vasket ved 60 grader.

Og silkedyner kan meget sjældent tåle at blive vasket ved 60 grader. Faktisk så de fleste silkedyner skal slet ikke vaskes - de skal blot hænges til luftning og tørres af med en våd klud. 

Kapok

Kapok er et naturmateriale og jeg startede selv med at købe produkter lavet af kapok til min dreng - før jeg havde undersøgt tingene til bunds. 

Jeg har valgt ikke at tage kapok ind i shoppen fordi jeg har ikke kunne finde tilstrækkelig bevis på, at husstøvmider ikke kan leve i kapok. Tværtimod - et Thailandsk studie konkluderer faktisk det modsatte. 

Personligt synes jeg kapok er meget tungt og hårdt, og puder med kapok kan være svære at forme.

Kapok kan vaskes ved 60 grader, men det anbefales kun at vaske kapok produkter hvis det er strengt nødvendigt og helst gerne ved 40 grader for ikke at ødelægge kapokkens naturlige fibre.

Vi ved at husstøvmider ikke dør ved 40 grader - vi skal op over 55 grader, og kapokken virker for mig for skrøbelig til at kunne vaske ofte ved 60 grader. 


Dun

En dundyne der kan vaskes ved 60 grader og som ikke indeholder nogle allergifremkaldende stoffer (OEKO-TEX eller GOTS certificeret) er allergivenlig. Og endnu mere allergivenlig hvis den er NOMITE certificeret, dvs. når husstøvmiderne kan ikke trænge igennem betrækket (som er vævet på en særlig måde).

En dundyne og dunpude har jo en særlig 'lækkerhed' over sig, som man ikke rigtig får med andre materialer. Dundyne og dunpude kræver vaskemiddel uden enzymer og at man sikrer sig at dynen er knas-tør efter vask inden den tages i brug.

Har du allergi overfor dun og fjer er det naturligvis ikke en dyne for dig. Det vurderes dog, at kun en meget lille promilledel af befolkningen har allergi overfor dun og fjer. 


Fiber

En fiberdyne og pude der kan vaskes ved 60 grader og som ikke indeholder nogle allergifremkaldende stoffer (OEKO-TEX) er allergivenlig. Og endnu mere allergivenlig hvis den er NOMITE certificeret, dvs. når husstøvmiderne kan ikke trænge igennem betrækket (som er vævet på en særlig måde).

Dyner og puder lavet af fibre er meget robuste og kan tåle at blive vasket ofte og ved høje temperaturer. 

En fiberdyne kan føles lidt tungere end en dundyne, men det kan afhjælpes hvis dynen er syet med kassetter - dette vil også forhindre fyldet i at ryge ned i det ene hjørne.