Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Tør luft / tørt indeklima i hjemmet

Tør luft / tørt indeklima i hjemmet

Tør luft / tørt indeklima i hjemmet

Rigtig mange får problemer om vinteren med tør luft - det trigger astmaen og det generer de sarte slimhinder. Det kan endda, for nogen, blive så slemt, at det resulterer i næseblod.

Foruden tør luft om vinteren, kan tør luft ofte også forekomme i nybyggede huse.

Det er typisk ved en luftfugtighed på under 30%, der for de fleste, begynder at give problemer. Om vinteren kan luftfugtigheden i nogle tilfælde komme helt ned på 7%.

Tør luft kan vise sig ved:

  • Forværring af astma
  • Forværring og udtørring af sarte slimhinder (og dermed mere sårbare og modtagelige over for smitte med luftbårne vira)
  • Tør hals, hæs stemme og vedvarende hoste
  • Tørre øjne
  • Næseblod
  • Ond i halsen. Ondt i hovedet
  • Ubehag ved brug af kontaktlinser
  • Stød som følge af statisk elektricitet
  • Ru og tør hud. Sprukne læber
  • Revner og sprækker i træmøbler og trægulve
 HVAD KAN DU SELV GØRE?

Det er vigtigt at finde ud af om dine gener skyldes tør luft. Man kan nemlig også få følelsen af tør luft hvis der er meget støv eller hvis temperaturen er meget høj.

  1. Find i første omgang ud af om du har tør luft / tørt indeklima. Dette kan du gøre meget nemt med hjælp fra et hygrometer.
  2. Dernæst skal du, hvis du har konstateret at luften er tør, tilføje mere fugt til luften. Det kan du gøre på flere måder:
  • Du kan tilføje fugt med en luftfugter.
  • Grønne planter kan foruden at rense luften, også tilføre luften fugt. Du behøver ikke at lave en hel regnskov derhjemme, men prøv gerne at få så mange og så store fugtgivende planter som muligt
  • Små vane-ændringer kan også give lidt: lad døren stå åben når du går i bad, lad emhætten være slukket når du koger vand til æg/pasta/kartofler (ikke når du steger) osv.
  • Hav den rigtige temperatur. Hvis du fx sænker temperaturen fra 25 grader til 21 grader, vil den relative luftfugtighed stige med 10 procent. Hvis det giver  kolde fødder, så prøv evt. at løse trækgenerne i stedet for at skrue op for varmen
Desuden:
  • Hold mængden af støv på et minimum
  • Hvis du har genvindingsanlæg, burde du kunne klare problemet ved at aktivere fugtsensoren

Andre fif og tips

Indret dig allergivenligt - de bedste råd til et sundt hjem

Indret dig allergivenligt - de bedste råd til et sundt hjem

I hjemmet tilbringer du meget tid, både når du sover, laver mad eller slapper af med familie og venner. Derfor er det særligt vigtigt at sætte ind her, hvis du ønsker et sundt og rart indeklima og ...

Læs mere
Har din hund allergi
hunde

Har din hund allergi? Få hjælp her i guiden

Vi bliver rigtig tit kontaktet af bekymrede hundeejere der netop har fået konstateret allergi ved deres hund. De spørger om man kan bruge de samme produkter til hunde, som til mennesker. Og i de fl...

Læs mere
Hvilken dyne er bedst for allergikere og astma-ramte? Læs mere her

Hvilken dyne er bedst for allergikere og astma-ramte? Læs mere her

Der er virkelig mange dyner og puder at vælge imellem og det er en jungle at finde frem til hvad der er bedst hvis man har allergi, astma eller eksem. Jeg vil med det følgende give mit bud! Helt o...

Læs mere